FCN lejer John
03. august 2012 08:57:43 CET
De danske mestre fra FC Nordjælland har lejet den hollandske kantspiller Joshua John fra Twente i resten af denne sæson.
Lørdag spiller FC Nordsjælland på udebane mod AaB, og hvis gæsterne henter de tre point, kan du hente odds 2.37. Hvis Nordsjælland vinder med 2-1, giver det odds 9.50.
De danske mestre fra FC Nordsjælland har solgt kantspilleren Tobias Mikkelsen, men nu har de også fundet ham, der skal erstatte landsholdsspilleren.
FC Nordsjælland har lejet den 23-årige hollandske kantspiller Joshua John, der normalt er på kontrakt i den hollandske storklub Twente.
”Vi er glade for i dag at kunne præsentere en ny spiller, en meget talentfuld offensiv spiller fra Holland. Han har spillet U-landskampe for Holland, og er fra en god årgang,” siger klubbens træner Kasper Hjulmand.
”Joshua havde en rigtig god tid i Sparta Rotterdam. Blev så hentet til Twente, hvor det ikke er blevet til så meget spilletid, som han kunne ønske. Det er en spiller, som vi har set godt og grundigt på. Vi er sikre på, at han kan tilføre os noget nyt. Og vi glæder os til at arbejde ham ind i holdet. Det er en spiller med fart, og som er dygtig i gennembrudsspillet,” slutter Hjulmand.
Den 23-årige hollænder har skrevet under på en aftale med de danske mestre, der gælder hele denne sæson, så han er i klubben til næste sommer.
Du kan se 20.000 sportsbegivenheder om året med vores Live billeder.
Se alle Fodbold odds